Jeg vil lige starte dette indlaeg med at sige tusinde tak for de kommentarer i har skrevet. det er rigtig laekkert at laese dem! Jeg har ogsaa taget nogen af dem til mig.. Rolf Erik selvfoelgelig vil du altid vaere den bedste lillebror der findes <3 og Guri nu siger jeg Norge hvis nogle spoerg hvor jeg er fra, de bliver ogsaa saa skuffet naar Lou og jeg er fra det samme land!
Uh, ja saa er rjesen for alvor gaaet igang. Vi begyndte paa babyhjemmet i mandags. Det er voldtsomt haardt. Der er 36 skrigende babyer, som alle tisser og skider hele tiden. Og her har de ikke raad til rigtige bleer eller vaskemaskiner. Saad der er tis over alt paa gulvene, da tissen bare render igennem stofbleerne. og der sidder konstant to damer og vasker i haenderne.
Dagen starter med at vi moeder kl 8 hvor boernene er vaagnet. Vi er 5 piger, Lou, Hannah, Melani fra Tyskland og Katrine fra Irland. Vi tager os for de meste af de helt smaa. Foerst skal alle skiftes, og det er en lang procces, for de fleste naar at tisse igen og saa kan vi starte forfra. Derefter er det madings tid. Det er et vaere skrigerig da vi alle kun har to arme. Derefter skal alle bades, toerres, smoerres og i deres pyjamaser. Der er vi normalt faerdig omkring kl. 11. saa tager vi hjem og spiser og slapper af og saa er det tilbage igen kl. halv 3 og saa er det naesten det hele om igen. Der er vi normalt faerdige kl. 18. (meget traette og sultene)
Der er desvaerre ikke meget tid til leg med de smaa boern, da der er saa meget der skal goeres. Men lidt bliver der da leget. Der er to helt sma babyer som jeg var sikker paa var henholdsvis 1 og 3 maaneder, men de er 3 og 7 maaneder gamle. De var meget mindre da de var ankommet og havde ikke irgtig faaet noget ordenligt mad. Men de er slet ikke udviklet som de egentlig burde. Alle babyernes moede er doede og nogle af dem har en familie de kan vende hjem til naar de er omkring 5 aar, andre har ikke.
Det er virkelig larmende, det er ikke kun babyernes graad, men ogsaa de ansattes skrigen paa twi, derud over det har de ogsaa en radio til at skratte rigtigt hoejt og et tv koerende. Hvilket abselut ikke giver nogen mening. Men jeg har lagt maerke til at du ikke rigtig kan snakke med en Ghaneser i sit hjem uden at et tv eller en radio koerer paa fuld plus. Foerste dag da vi var hjemme ved vores kontaktperson var tvet saa hoejt at jeg naesten ikke kunne hoere hende. der var ingen der saa tvet det koerte bare og da jeg paent spurgte om vi ikke kunne slukke det blev der bare skruet en tand ned. Hos Hannahs vaertsfar skete naesten det samme. Vi sad i stuen da han kom ind. strakt taende han tvet skruede o og saa taende han for noget musik. Derefter begyndte han at snakke, men det der mest blev sagt var what??
og i morges kvart over 5 var der en der satte en forfaerdelig cd paa og skruede helt op. jeg stod op kl. 6 for at loebe en tur og det viste sig at alle boernene sov og der var ingen oppe - hvorfor saa saa hoej musik??
Ej der er voldtsomt mange ting man skal vende sig til hernede. blandt andet at der aldrig er ro.
Vi skal paa udflugt i weekeden alle os danskere og jeg glaeder mig meget. Jeg glaeder mig ogsaa til at babyhjemmet ikke virker saa uoverskueligt og til at skolen starter saa jeg kan komme i gang med mit rigtige projekt.
indtilvidere har det ikke vaeret muligt at laegge billeder ind, men naar jeg kan skal jeg nok laegge et par stykker ind. :)
onsdag den 3. september 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Kjære Therese, livet byder på mange sørgelige ting.... hilsen din mor.
Kære Therese,Takk for nok et skjønt
brev fra deg, du har tatt et tøft
og flott valg for den del av dit voksne liv som starter nå.vi glæder oss over dine breve, det er en højtidsstund når vi hører nytt.
vi føler med deg når du beskriver de små på børnehjemmet, tenk for en start på livet de får. Pass godt
på deg selv - husk vi er mange som er glad i deg. Klem farmor og farfar, vi er på Langeland ennå, men reiser hjem på søndag.
Hej Therese. Hvor er det dejligt at kunne følge din liv langt væk fra os. Vi kan rigtig se hvor priviligerede vi er. Det er en kæmpe udfordring du har mødt, og jeg synes du klare den flot. Der er ingen tvivl om at du kommer hjem med en masse i bagagen. Ha' det fortsat godt, vi tænker ofte på dig. Kæmpe knus Anne
Hei Therese.
Nå har jeg lest fra bloggen til de små. Det er nå du skjønner at ikke alle har det så bra som det vi har det hjemme. Det er masse trist her iverden og det er bra at du har valgt gjøre noe med.
Nå håper jeg at du har det bra denne weekenden og får en liten pust i bakken, og at det ikke blir fullt så hardt når du begynner på skolen. Her hjemme er det mange som tenker på deg. Hilsen onkel, tante og kusiner på Bønes.
Send en kommentar