Puha!

PuhaLad mig starter med at blogsiden ikke vil aabne!! Meget frustrerende!

(12-09-2008) Ja, jeg havde jo skrevet den laengste blog her i tirsdags, men Internettet gik selvfoelgelig ned. Ret traels. De proevede at gemme det og da jeg kom igen igaar havde de ogsaa gemt siden, men ikke teksten.. Jeg kunne ikke overkomme at starte forfra saa jeg fik mig en lille snak med personalet.. Hvis jeg skriver bloggen hjemme fra saa vil de gerne laegge den ud for mig fra deres computer.. Saa nu ligger jeg her i min seng paa mit vaerelse og skriver paa min egen baerbare pc. Hvis dette lykkes saa vil jeg proeve at laegge nogle billeder ind naeste gang. Det ville jo vaere voldsomt tidsparende at kunne skrive her hjemme fra.
Sidste weekend var rigtig rigtig god. Vi 4 piger fra Dk og to fra tyskland moedes i Signes by. Det var en 4 timers tur i trotroen vestover. Lou og jeg troed bare det var en ren badeferie og havde pakket derefter. Men Signes kontaktperson havde lagt et fint program, saa jeg maatte ud og koebe nye loebesko, selvom jeg har de bedste med. Men okay det var soelle 30 kr.
Vi skulle ud og gaa den foerste dag. Naturen var helt fantastisk og det maa siges det ikke var en hel almindelig turist tur, hvilket passede mig helt fint. Vi gik fra den ene flagermus grotte til den anden, mens flagermusene blev stoerre og stoerre. Den sidste grotte vi gik ind i skulle vi gaa hele vejen igennem. Der var ingen vej uden om. Saa der stod vi 6 halvbange piger og kunne hoerre de gennemtraengende skrig fra flagermusene. Der var helt moerkt. Jeg hoppede snildt lige efter vores lille smidige guide. Grotten blev mindre og mindre og pludselig laa jeg paa alle fire. There is not room enough for me FOR HELVEDE! Raabte jeg mens flagermusene vrimlet over hoved paa mig og dem bag mig begyndte lidt at grine. Jeg saa bare avisoverskrifterne for mig: Bleg lang pige fastklemt i flagermus grotterne. Redningsfolkene ankom efter 48 timer.
Men jeg fik gravlet mig igennem, kravlet op af den gamle slidte stige, klatrede videre op i traeet og slynget mig videre hen paa klippen – På fast grund. Vi havde lige bestaaet en aeld gammel mandomsproeve og var nu officielt maend. Vi var alle meget stolte efter..

Vi skulle overnatte i en lille ”landsby” for handicappet boern (Hand in Hand), som var blevet grundlangt af et Hollands laegepar for 16 år siden. Dette gjorde mig lidt urolig, idet jeg virkelig havde brug for ro og det eneste indtryk jeg havde af saadanne steder var babyhomet. Saa jeg var sikker paa at der ville vaere en masse graad. Men jeg tog helt fejl. Dette var det mest idylliske sted jeg endnu har set i Ghana.. Der var glade, grinene boern da vi kom. Jeg kunne skrive flere sider om dette fantastiske sted, men jeg vil spare jer. Jeg vil dog sige at det hollandske par har kaempet deres kampe og nu faaet infoert eropaeisk tidsindstilling. Det vil sige at hver dag undtaget soendag havde et fast program, hvilket er meget vigtig efter min mening. Der var 50 handicappede der boede der og 20 var der om dagen, men selv havde et hjem. Alle boernene havde en vaertsmor/far og hver vaertsmor/far kunne max have 3 vaertsboern som de boede sammen med.
Men ja det var helt fantastisk at se og jeg var rigtig roert over at se hvor smiliende disse boern var.

(14-09-2008) Endnu en lang uge er gaaet og det er nu soendag. Jeg har lige vaeret i kirke og ja det er noget for sig selv. Alle lever sig virkelig ind i det og det er meget underligt for mig at se paa. Jeg skulle selvfoelgelig op og introducere mig selv. Argh! Praesterne ville snakke med mig efter og jeg syntes det er ret aergelig at de bruger saa meget energi paa en, naar alle de andre kommer trofast hver soendag. Jeg har ikke taenkt mig at deltage hver soendag maa jeg aerligt erkende.
Naa men ja.. Der har vaeret rigtig meegt rod med vores kontaktperson hele ugen. Lou har proevet at ringe hende op mange gange men hun har aldrig svaret. Saa i torsdags stod hun ude foran vores doer. Lou og jeg havde lige vaeret ude og spise og det var ret sent saa jeg skyndte mig ind for at faa min malaria pille. Da jeg kom ud igen 20 sekunder senere var hun vaek! Fint hun havde sagt i skulle holde moede fredag saa jeg lavede planer for hele loerdagen. Lou skulle moede sin nye vaertsfamilie og ville blive i Mampong saa vi tre andre piger moedes i Kumazi og ville holde en fridag. Sent fredag ringede hun til Lou at lou skulle moede hendes nye familie i morgen (loerdag) kl. 10. Det passede helt fint. Saa lige inden jeg skulle ud paa min foerste rejse alene ringede hun til Lou. Lou sagde derefter at hun nok troed at Iren (vores kontaktperson) ville have at jeg skulle ringe til hende. Det gjorde jeg men der var optaget. Saa jeg begav mig ud paa min foerste rejse alene. Turen derhen gik rigtig godt og jeg ventede saa kun i en time paa de andre. Det er ikke til at koordinere da der ingen tidsplaner er for busserne. Vi fandt et dejligt hotel og betalte 5 $ for at bruge poolen. Vi fik en rigtig burger der og senere spiste vi himmelsk pizza. Da jeg var paa vej hjem igen fik jeg en besked fra Hannah at iren var virkelig sur paa mig. Hun ville holde et moede kl 7 og jeg var ikke hjemme. Oehh taenkte jeg. Hvor skulle jeg vide det fra? Senere skrev Lou det samme. Og saa taenker jeg bare: er det ikke voldsomt underligt at hun ikke ringer til mig i steder for at ringe og klage til alle de andre? Jeg kan jo paa ingen maade forudse hendes planer og tanker. Nu har jeg proevet at ringe til hende mange gange men hun vil ikke tag den. I stedet for jeg sure sms’er om hvor sur og gal hun er paa mig. Det her goer mig selvfoelgelig virkelig ked af det. Men jeg forstaar igenting. Jeg har slet ikke snakket med hende og hun regner med jeg ved alle hendes planer. Hun sagde selv fredag og sent loerdag laver det om. Jeg haaber virkelig ikke at dette er Ghanesisk stil for saa er jeg lost. Jeg syntes det er saa daarlig stil at tro at alle nedlaegger sine planer for en. Hmm saa det irriterer mig meget, hvilket i sikker fornemmer.
For at goere det hele vaerre var der en mand der proevede at begaa selvmord lige foran mine oejne. Jeg sad alene paa bagsaedet med foederne slaenget op paa saedet. (De fleste var steget ud)
Jeg saa fremad og saa pludselig noget der hoppede ud foran bussen. Bussen undveg og jeg saa mig hurtigt tilbage. Der laa en mand og trillede rund paa vejen. Vi havde kun lige knapt undveget ham.
Jeg sad helt chokket i 20 sekunder og bare ventede paa en reaktion. INGENTING!
Folk trak lidt paa skuldrene og det var det! Jeg var helt i chok. Der sad jeg bagerst helt alene og tud broelede. Det var virkelig virkelig surrealistisk. Det vaerste var at ingen reagerede.
Oehm ja, jeg er lidt i chok, men ved at jeg er klar igen i morgen til en hverdag. Nu har jeg mit egent vaerelse og havde min foerste nat alene igaar og det var virkelig skoent. (udover chokket, saa var det dejligt at kunne ligge helt for sig selv. Det har jeg virkelig savnet)

(15-09-2008) Imorgen er det mors foedselsdag – MANGE GANGE TILLYKKE MOR!
Ja endnu en underlig dag er naesten faerdig. Min kontaktperson har skabt voldsomme problemmer igen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. :S
Jeg haaber vi finder en loesning paa dette i weekenden ellers vil jeg proeve at flytte by. Hun har nu indblandet babyboernehjem lederen og jeg forstaar stadig igenting. Jeg er helt blank og vildt ked af det over at man kan behandle en person saadan. Ingen vil forklare mig hvad der sker. Og hun tager ikke telefonen. Og det er meget energi kraevende og dette er jo ikke lige frem det jeg havde taenk ved at rejse til Afrika. Og skolen begynder i morgen og der er ingen til at vise mig mit nye projekt. Men alle de frivillige arbejdende er alle ved min side og de er lige saa forvirret som jeg.
Men min kontakt person har tidligere haft en dansk pige boende som skred i protest og hun har ikke hoert fra hende siden. Og hun har sagt mange gange hvor sur hun er paa hende! Saa de andre er overbevist om at hendes vrede mod mig er rette mod hende. Det er helt vildt underligt!! Saa nu vil jeg gerne bare snakke med hende og faa det overstaaet!
For det gaar jo ikke hvis jeg ikke har en kontaktperson der ikke vil snakke med mig og intet projekt!
Men ud over det falder jeg bedre og bedre til ved min vaertsfamilie. De er meget soede, men stadig har vi hver sin kultur og det kan maerkes. Saa det er dejligt at kunne slappe af om aftenen.