Halvvejs til 40!

Jep, we danced like crazy all night

Lidt af partyflokken til min foedselsdagsfest!

Min vaertsbror.slash.Djen den aften, min vaertsmor og jeg paa dagen.

Alle vi frivillige og jeg mellem mam og dad

Haha min kylling uden fjer - stakkel

Halvvejs til 40!!

Der er sket en del små episoder siden sidst, så vil tage det hele lidt kort og usammenhængende.

Jeg kan jo starte med den dårlige og forfærdelige nyhed: Min kære elskede hund Buster blev kørt ned i sidste uge af en taxa og døde på stedet. Jeg var heldigvis på mit værelse og så ingen ting, men min værtsfamilie fortalte mig det mens de lo ? Hvad skal der så ske med ham nu spurgte jeg – jo vi brænder ham i morgen. Helt fint. Hannah og jeg skulle mødes med vores kontaktperson og hun kom til mit hus helt lamslået – Hvor er Buster? Han er død måtte jeg svarer og så sagde hun han bare lå der langs vejen. Der hele var ret underligt og jeg var meget ked af det. Jeg var den Buster altid løb over til og legede med og han kom altid da jeg kaldte – oh. Nå men vi gik en omvej i mørket så jeg slap for at se ham, men sådan skulle det ikke gå. Der gik tre gutter med en cykel lige foran os og der kiggede jeg bag på cyklen – Buster hang helt livløs. Jeg skreg og vi løb videre.
Jeg lagde hurtig to og to sammen og spurgte mine værtsforældre om det var rigtig at de drenge ville spise Buster. Ja selvfølgelig var svaret.
- Hvor brutalt. Min lille hund, død, kidnappet og derefter spist!

Vi har fået en ny lille skøn dreng på babyhjemmet. Han er helt oppe fra nord og ligner en dreng fra en SOS børnereklame. Han har ingen muskler og en stor strut mave. Så vi har fået til opgave at fede ham op og gøre ham sund igen. Han er en rigtig glad dreng på et år og kan kun sidde, så målet er at få trænet musklerne så han i første omgang kan kravle..

Derudover har vi fået jordens grimmeste kylling J den har kun fjer på vingerne og ellers en lille bar numse der strutter. Yderst grimt - Stakkels kylling ..

Desuden har vi lige haft de koldeste nætter under tørke perioden. Der var iskoldt (sikker nede på 10 grader, hvilket er super koldt når man er vant til det varme afrikanske klima). Så jeg sov med mit elskede skiundertøj, skisokker, ekstra bukser, undertrøje, hættetrøje og to lagner og stadig formåede at fryse. Jeg savner min dyne! Men nu er nætterne ved at blive varmere igen og det er dejligt.

Jeg er ved at være rigtig rigtig sprogforvirret. Jeg har snakket meget mere norsk her i Ghana end dansk og engelsk bliver der stort set snakket hele tiden og så er jeg også ved at være rigtig god til at forstå (ikke snakke) tysk. Så jeg underskylder mange gange for de mange stavefejl. J

I går fyldte jeg 20 år og det var en helt vidunderlig dag. Det startede med at jeg mødtes med Maria (ny norsk frivillig) i Kumazi dagen før (nabo storbyen) og vi fik god god mad og sov der og så stod op til leverpostej (sendt fra mor og far) og juice MOMS og så gik vi på posthuset hvor der var pakke fra Vibeke J som faldt i rigtig rigitg god jord med en god omgang Wulfmorgenthaler og Sirene og andre finurlige ting.
Så tog vi ud til Golden Tulip og lå ved poolen og det var skønt, med god mad og hygge.
Så kom vi tilbage til Mampong hvor familien og jeg havde arrangeret stor fest. Jeg fik købt sodavand, lidt øl og snask for 200 kr og så lavede min værtsmor mad til alle gæsterne. Jeg havde i udgangspunktet kun inviteret de frivillige og familien, men de spurgte om de ikke også måtte invitere. Selvfølgelig måtte de det. Det var rigtig hyggeligt. Der var et par stykker jeg aldrig havde set før og så alle naboerne og venner af familien.
Vi fik spist god mad, drukket en masse sodavand og danset vildt rundt, for de havde jo skaffet DJ. J Jeg lavede de forbudte kyllingetrin på danse gulvet og minsandten om det ikke er et hit i Mampong nu. Det var en rigtig god dag.

Lidt billeder

Her ser i vores lille nye dreng p[ babyhjemmet. 2 uger gammel. Han havde en haard start, da de stoerre babyer vaeltede hans seng. Der lover jeg at hjertet sad hoejt i halsen, men han er okay..

Billedet snakker for seg selv, de er jo soede...

Issac bliver stoerre og stoerre - og man kan jo ikke staa for ham?

Kasim der var meget ivrig efter at vise sin bamse frem...

Alle mine boern, til venstre i blaa ser i Hannah, i roed lille Biggy, tvillingerne til hoejre og lille Freddy i midten..

Tusinde tak for brevene

Jeg vil lige bruge anledningen til at skrive mange tak for alle de dejlige breve og pakker jeg har faaet. Det betyder rigtig meget for mig. :)

Jeg fik snoerret mig uden om at betrale endnu engang da mor og fars pakke endnu var endt i Kumazi igen.... Det er saa korrupt det hele at det goer mig sur.
Denne gang genbrugte jeg mit gamle trick med kun at have faa penge i yderlommer og saa brugte jeg min charme ( haha ) han skulle nok betale for mig endte det med og jeg takkede.

Men hele det offentlige system er simpelthen saa korrupt at det er forfaerdeligt.
Det har tv kampanger om at man ikke skal laesse bilen ulovligt - dvs med alt alt alt for meget paa tagene og ud gennem bagklappen. Stadig goer alle det og pilitiet er overalt, men goer intet.
Jeg sad paa forsaedet i trotroen paa vej hjem fra Kumazi og havde en fantastisk udsyn. Trotroen foran os var alt for laesset og da politiet standsede dem kom der en haand med penge ud af forruden og trotro blev snilt vinket videre. Saadan er det over alt. Selv hvis du vil melde noget til politiet forlanger de penge. (ikke at jeg har skulle goere det)

Der er kommet 4 nye frivillige i byen. 3 fra tyskland og en fra Norge (Hurra!!)
Hannah er desvaerre stadig i Accra, da hendes taske fyldt med alle hendes vaerdier (visakort, penge, kamera, ipod osv.) blev stjaalet og hun skal lave politirapport.
Hun er selvfoelgelig uskadt og det er det vigtigste. Hun gjorde det helt rigtige ved bare at aflevere tasken uden nogle spoergsmaal.
Men at jeg er den eneste "gamle" der goer at alle babyerne kommer og haenger paa mig. Hehe jeg for ingen fred. Hvis jeg sidder mig ned er der en mellem mine ben, en paa hvert laar, en paa hvert knae og en paa rykken af mig foer der er gaaet to sek. De er altid lidt ekstra puttede naar der er nye ansigter. Jeg savnet dem alle meget ogf nyder virkelig mine sidste uger.
De virker alle gladere og det udvikler sig saa meget hver eneste dag.
Alle de ansatte troed jeg var taget hjem til Danmark under julen og bliver rigtig glade naar de ser jeg stadig er her :)
Nu ma jeg tilbage til arbejdet igen.
Vi ses snart..

Lidt julebilleder

Her ser i Afrikas bedste bud paa et juletrae.. Hehe.. (Hannah og jeg juleaften)
Der er ikke altid lige meget plads i bilerne..
Her er der en smuk solnedgang i den lille landsby paa vandet..
Lillejuleaften hvor vi ser paa stjernerne..
De to seje dejlige nordmaend. Her paa hospitalet i Accra i December med vores laege..

Wow

Wow hvilken natur, hvilken jul, hvilke mennesker og hvilket eventyr.
Hvis man ikke kan fejre jul min sine nærmeste har jeg den næstbedste løsning. Paradis. Lille juleaften ankom Hannah og jeg efter en 11 timers lang rejse til Green Turtle Logde. Vi nåede at bade hurtigt og se den smukke solnedgang. Stranden var (er stadig) fantastisk. Hvidt sand, høje bølger, palmer langs hele kysten så langt øjet rakte, lækker mad og en fin bar. Jeg kom hurtig i snak med 4 amerikanere. Dem endte vi med at fejre hele vores lille juleferie med. Og juleaften var helt fantastisk. Vi fik lækkert ghanesisk mad og lå på strandet og så det ene stjerneskud efter det andet. Det var sørgeligt at skulle sige farvel, men den 26 rejste vi mod Accra. Det er ikke lige min by, alt for proppet og varmt. Hannah derimod er hel vildt med byen og har også dele af hendes værtsfamilie der. Så det endte lidt spontant med at jeg hoppede på en lille trotro mod stranden igen den 28. og hun blev. Vi var på ingen måde trætte af hinanden, Hannah er bare glad for Accra og ikke så glad for stranden og vandet kaldte på mig. Det var virkelig underligt, men godt, fordi ved et af busstationerne mødte jeg amerikanerne igen som også var kommet tilbage. Det var meget pusset og de havde plads til mig i et af deres telte og så camperede jeg med dem. Så jeg lå et telt uden liggeunderlag, pude eller lagen og det var ikke så komfortabelt, men det gik an. Jeg havde bare en masse tøj på for ikke af fryse. Jeg skulle have været tilbage nytårsaften hos Hannah men endte med at blive der til 1. jan. Jeg er helt forelsket i det sted.
Desværre blev min ipod stjålet nytårsaften og det satte glæden lidt ned. 1. januar var ikke så sjov, da jeg sad på vej til Accra uden ipod og uden strøm på min mobil. I Accra mødtes jeg med Hannah og 4 andre tyskere og vi skulle alle rejse sammen. Vi tog først til Kakum national park, hvor man går på hængebroer en 40 m over jorden i en jungle. Det var en oplevelse og voldsomt fedt at prøve. Hannah var meget bange og nød det vist ikke så meget som mig. Derefter var vi i Cape Coast og så slottet der. Det var meget historisk og barsk. Slottet var et slavefort i mange mange år. Danmark havde magten over det i nogle år. Vi var nede i kældrene hvor slaverne var fanget. Det var virkelig barskt at gennemgå historien.
Om aftenen endte vi på et lille hotel ved en lille sø hvor der er krokodiller i. Vi haabede på vi måske ville kunne se nogle øjne stikke op af vandet hvis vi var heldige. Men idet vi sad og spiste var der pludselig 3 store krokodiller på den anden side af hegnet 2 m væk og en lille unge. (Jeg medbragte selvfølgelig ikke min oplader til kameraet så det fik jeg ingen billeder af) Om aftenen gik Hannah og jeg hen til vores værelse og på vejen mødte vi en mand. Han holdt vagt for der var en krokodille der var gået alt for langt op på land Wow vi havde ikke ser den, men den lå lige ved siden af stien hvor vi gik. Liste liste og vi kom sikkert frem. Den 4. endte vi igen i Green Turtle Logde og ja haha de ansatte kendte mig jo nu efter som det var 3 gang på under 2 uger. Min Ipod var blevet tilbage leveret af en ung ung mand i selskab med hele hans familie (vi snakker onkler, tanter, bedsteforaeldre, foraeldre og soeskende) som tiggede og bad for at ejeren ikke ville gå til politiet. Den unge fyr var meget flov og fik sig en lærestreg og denne gang blev der ikke rejst polititiltale. Det var skønt at være tilbage.
Vi endte vores rejse i en lille landsby bygget på vandet. Der sov vi en nat og det var også meget spændende. Om aftenen skulle Hannah og jeg tisse og vi måtte gå langt på broerne. Vi måtte også passe på ikke at træde på nogle, for der lå simpelthen mennesker over alt og sov under åben himmel. Jeg vil prøve ikke at klage igen så længe jeg har en seng.
Jeg rejste hjemad og Hannah til Accra igen.
Det er dejligt at være hjemme igen på mit eget værelse. Det var dog rigtig hårdt at komme tilbage på babyhjemmet. En af babyerne var døde under julen. Han var meget lille og også meget syg. (Jeg var på hospitalet med ham i december). Han så altid så bange ud og jeg trøster mig selv med at han er et bedre sted nu. Der var en ny svensk frivillig som kun skulle være her i Ghana i 2 uger. (skoleprojekt) Han døde på hendes første arbejdsdag og det var ret barsk fortalte hun. Han havde bare ligget helt slap og næsten nøgen på en madras på gulvet. Senere var han blevet flyttet ind på lederens kontor og så på hospitalet hvor han døde. Jeg er virkelig ked af at han lå helt alene i sine sidste timer og ville ønske jeg kunne have holdt ham tryg.
Alle de andre babyer var nu meget meget glade for at have mig igen og det var også dejligt at se dem. Issac bliver skoennere og skoennere for hver dag, lille David kan nu sidde helt selv :) og Biggi var glad for selvskab ved maden igen..

Ghana har virkelig en helt fantastisk natur, her så smukt og jeg elsker at rejse rundt og se nye sider af landet. Om to uger tager vi til Lake Volta og derefter helt nord. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Godt nytår til alle.