Wow

Wow hvilken natur, hvilken jul, hvilke mennesker og hvilket eventyr.
Hvis man ikke kan fejre jul min sine nærmeste har jeg den næstbedste løsning. Paradis. Lille juleaften ankom Hannah og jeg efter en 11 timers lang rejse til Green Turtle Logde. Vi nåede at bade hurtigt og se den smukke solnedgang. Stranden var (er stadig) fantastisk. Hvidt sand, høje bølger, palmer langs hele kysten så langt øjet rakte, lækker mad og en fin bar. Jeg kom hurtig i snak med 4 amerikanere. Dem endte vi med at fejre hele vores lille juleferie med. Og juleaften var helt fantastisk. Vi fik lækkert ghanesisk mad og lå på strandet og så det ene stjerneskud efter det andet. Det var sørgeligt at skulle sige farvel, men den 26 rejste vi mod Accra. Det er ikke lige min by, alt for proppet og varmt. Hannah derimod er hel vildt med byen og har også dele af hendes værtsfamilie der. Så det endte lidt spontant med at jeg hoppede på en lille trotro mod stranden igen den 28. og hun blev. Vi var på ingen måde trætte af hinanden, Hannah er bare glad for Accra og ikke så glad for stranden og vandet kaldte på mig. Det var virkelig underligt, men godt, fordi ved et af busstationerne mødte jeg amerikanerne igen som også var kommet tilbage. Det var meget pusset og de havde plads til mig i et af deres telte og så camperede jeg med dem. Så jeg lå et telt uden liggeunderlag, pude eller lagen og det var ikke så komfortabelt, men det gik an. Jeg havde bare en masse tøj på for ikke af fryse. Jeg skulle have været tilbage nytårsaften hos Hannah men endte med at blive der til 1. jan. Jeg er helt forelsket i det sted.
Desværre blev min ipod stjålet nytårsaften og det satte glæden lidt ned. 1. januar var ikke så sjov, da jeg sad på vej til Accra uden ipod og uden strøm på min mobil. I Accra mødtes jeg med Hannah og 4 andre tyskere og vi skulle alle rejse sammen. Vi tog først til Kakum national park, hvor man går på hængebroer en 40 m over jorden i en jungle. Det var en oplevelse og voldsomt fedt at prøve. Hannah var meget bange og nød det vist ikke så meget som mig. Derefter var vi i Cape Coast og så slottet der. Det var meget historisk og barsk. Slottet var et slavefort i mange mange år. Danmark havde magten over det i nogle år. Vi var nede i kældrene hvor slaverne var fanget. Det var virkelig barskt at gennemgå historien.
Om aftenen endte vi på et lille hotel ved en lille sø hvor der er krokodiller i. Vi haabede på vi måske ville kunne se nogle øjne stikke op af vandet hvis vi var heldige. Men idet vi sad og spiste var der pludselig 3 store krokodiller på den anden side af hegnet 2 m væk og en lille unge. (Jeg medbragte selvfølgelig ikke min oplader til kameraet så det fik jeg ingen billeder af) Om aftenen gik Hannah og jeg hen til vores værelse og på vejen mødte vi en mand. Han holdt vagt for der var en krokodille der var gået alt for langt op på land Wow vi havde ikke ser den, men den lå lige ved siden af stien hvor vi gik. Liste liste og vi kom sikkert frem. Den 4. endte vi igen i Green Turtle Logde og ja haha de ansatte kendte mig jo nu efter som det var 3 gang på under 2 uger. Min Ipod var blevet tilbage leveret af en ung ung mand i selskab med hele hans familie (vi snakker onkler, tanter, bedsteforaeldre, foraeldre og soeskende) som tiggede og bad for at ejeren ikke ville gå til politiet. Den unge fyr var meget flov og fik sig en lærestreg og denne gang blev der ikke rejst polititiltale. Det var skønt at være tilbage.
Vi endte vores rejse i en lille landsby bygget på vandet. Der sov vi en nat og det var også meget spændende. Om aftenen skulle Hannah og jeg tisse og vi måtte gå langt på broerne. Vi måtte også passe på ikke at træde på nogle, for der lå simpelthen mennesker over alt og sov under åben himmel. Jeg vil prøve ikke at klage igen så længe jeg har en seng.
Jeg rejste hjemad og Hannah til Accra igen.
Det er dejligt at være hjemme igen på mit eget værelse. Det var dog rigtig hårdt at komme tilbage på babyhjemmet. En af babyerne var døde under julen. Han var meget lille og også meget syg. (Jeg var på hospitalet med ham i december). Han så altid så bange ud og jeg trøster mig selv med at han er et bedre sted nu. Der var en ny svensk frivillig som kun skulle være her i Ghana i 2 uger. (skoleprojekt) Han døde på hendes første arbejdsdag og det var ret barsk fortalte hun. Han havde bare ligget helt slap og næsten nøgen på en madras på gulvet. Senere var han blevet flyttet ind på lederens kontor og så på hospitalet hvor han døde. Jeg er virkelig ked af at han lå helt alene i sine sidste timer og ville ønske jeg kunne have holdt ham tryg.
Alle de andre babyer var nu meget meget glade for at have mig igen og det var også dejligt at se dem. Issac bliver skoennere og skoennere for hver dag, lille David kan nu sidde helt selv :) og Biggi var glad for selvskab ved maden igen..

Ghana har virkelig en helt fantastisk natur, her så smukt og jeg elsker at rejse rundt og se nye sider af landet. Om to uger tager vi til Lake Volta og derefter helt nord. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Godt nytår til alle.