De foerste 5 uger i Ghana

(16-09-2008) Tillykke dejlige mor <3
I går opdagede min værtsfamilie min bærbare computer. Så aftenen stod på billede show. Det var ret underholdende at vise billeder af familien og vennerne. Alle de ældre piger var HELT væk i André. Hende den ene – Mammi – er en lidt stor pige som elsker at danse. Hun kalder mig nu sister in low. Hun blev ved med at kyssede skærmen når André dukkede op. Sådan en stærk ung mand – hun savlede bogstaveligt. Så min storesøster måtte finde en anden i flokken. Jeg viste billeder fra Thailand og endte på et stort familiebillede af fam. Holst og fam Titlestad. Hun stod længe og grublede og så fald hendes finger på Esben, men hvis han var optaget ville hun gerne have hans bror - Hans. Jeg flækkede af grin og sagde at det var faderen. Hun blev flov men stod fast ved sin beslutning. De kunne sagtens se at André og far var far og søn og at mor og jeg var mor og datter. De var alle skræmte af Rolf Eriks enorme lange krop og han er så blevet lovet væk til lillesøsteren på 17. J det var meget underholdende.
Den mindste mand i huset er lidt af et mysterium. Jeg kunne ikke finde ud af hvorfor han boede med os. Ud over familien bor her nogle niecer og jeg spurgte om han var deres rigtige bror men det var han ikke. Hvor kommer han så fra? Jo hans onkel havde engang arbejdet for min værtsdad. Ret underligt og i dag fortalte den ene at faderen døde mens moren var gravid og hun døde for nogle år siden. Hårdt liv! Så nu bor han her. Han er meget sød men snakker slet ikke engelsk. Jeg satte ham på mit skød i sidste uge og nu følger han mig over alt. Han er 5 og meget nysgerrig. Jeg har lært nogle engelske ord bl.a. Mosquito og picture. Han for altid lidt af min myggestift på om aftenen og mine billeder er han helt vilde med. Han banker altid på om aftenen og kommer ind på mit værelse. Det første han gør, er at se på det dejlige billede jeg fik af Ians familie af Ian og jeg der lige er blevet studenter. Han smiler altid helt vildt. Derefter sidder han bare og iagttager mig. Han spiser nu sin havregrød på samme måde som mig og skifter position foran tv’et i takt med mig. Meget sødt!
Så er der også en lillebror (18 år) som arbejder lidt for familien. Han har aldrig gået i skole og kan derfor ikke snakke engelsk. Jeg har fået til mission at lære ham engelsk. Jeg har prøvet som gal at få ham med ud og løbe for tror snilt han kan løbe med mig. Og hver aften spørger jeg om han kommer i morgen kl. 6 så vi kan løbe. Yes okay siger han altid men har aldrig dukket op før i morges, men kl var godt nok 04.40 og han råbte ind gennem mit vindue. Jeg måtte pænt sende ham hjem igen, da det stadig var mørkt og stadig nat. Stakkels dreng - Hvornår mon han sover?

(18-09-2008) I går fik jeg en sms fra min kontakt person at hun nu var hjemme så der var møde ved hende 10 am. Lou spurgte så om det var i morgen? (ment som i dag) og ja det var det. Det var lidt træls for vi måtte gå mens vi badede babyerne, så de var kun 3 til at ordne alt og normalt er vi mindst 6 til det. Nå men vi gik hjem til hende og jeg sagde på vejen at det ville være for sjovt hvis hun ikke var der og HAHA sjovt – hun var ikke hjemme. Hun var smuttet til Kumazi i går aftes. Så der stod vi og følte os dumme. Hannah fik fat i hende og nej det var jo blevet udskudt til lørdag. Men hvor skulle vi vide det fra? Meget underligt..
Vi har også fået lidt problemer på babybørnehjemmet. Lederen vil have os til at arbejde 8 timer hver dag. Det er virkelig længe idet det er meget hårdt. De har helt glemt at vi er frivillige. Vi kommer for at yde en ekstra hjælp og ikke for at erstatte. Vi har først fri kl. 18, men det bliver tit senere og 18.25 er det helt mørkt og vi alle skal gå hjem. Og kl. 19 er jeg helt færdig. Jeg prøver virkelig at strække den til 20 før jeg går i seng og det er jo vildt tidligt..

(19-09-2008) Der er kommet to nye drenge på babyhjemmet. Den ene er ti måneder og den anden er omkring en måned. Han har intet navn endnu. Men der er ikke helt senge nok lige nu og nogle af de større må dele. Jeg håber ikke der bliver ved med at dukke nye op hver dag! Nu sidder jeg her på caféen med Melanie, Hannah og Karoline. Jeg er meget glad for alle de frivillige, de er alle virkelig søde.

(21-09-2008) Ja Internettet og strømmen gik + min computer var helt umulig, så der sad jeg i en time og 45 min og fik sendt én mail.
Vi havde møde med Kontaktpersonen i går og 2 andre fra AFS. Jeg er i chok. Der var allerede en akavet stemning mellem Iren og jeg og jeg bed tænderne godt sammen og gjorde alt for at være sød og høflig. Det gik okay, de nåede til et punkt kaldet: things we don´t like. Fedt tænkte jeg, for det er altid rart at vide hvad de ikke vil ha man skal gøre. De eneste han sagde var DANMARK. Jeg sad bare med åben mund i 20 sek. Og ventede på at de ville afsløre joken. Men det var i fulde alvor.
Jeg siger jer at dette har været de hårdeste 3 uger af mit liv. Jeg prøver på at få en forklaring men det er umuligt. Jeg har ondt i kæberne over at bide dem så hårdt sammen og jeg har en klump af vrede i maven. Aldrig i mit liv havde jeg troet at nogle kunne være så uforstående.

(26-09-2008) Uh ja, jeg fik konfronteret min nye kontaktperson om Danmark bemærkningen. Det var på ingen måde ment mod os og han beklagede. Det endte med at undskylde mange gange på Irens vegne og forklarede at ingen kunne lide hende? …
Nå men jeg har fået tilbudt et nyt projekt som skolelærer i en anden by. Hvis alt ting kan falde på plads vil jeg meget gerne have det projekt. Det indebærer dog en flytning og en ny familie, men jeg var indstillet på at skulle undervise hjemme fra og tror helt klar det ville være en udfordring uden lige. Jeg takkede pænt nej til lærer jobbet her i Mampong da det viste sig at jeg kun måtte undervise i computere og at jeg ikke ville kunne holde nogen rejse dage, men have en måneds ferie i december. Det andet projekt kan jeg angiveligt selv vælge fag og niveau.
Jeg har lige haft mine første syge dage. De startede onsdag morgen og jeg måtte gå hjem fra arbejde. Det føltes som om mit hoved vejede 25 kg. Da jeg kom hjem var hele familien der. ”Du er tidligt hjemme” sagde min værtsmor. ”Ja jeg er syg og har voldsomt hovedpine og øhh” ”Øhh hvad udbrød min værtsdad. ”Og Øhh feber” svarede jeg. ”Uh så er der nok en mulighed for at du er blevet stukket (malaria). Nej det er det ikke sagde jeg. Min værtsmor kom ind og mærkede min pande. Den brændte! Malaria sagde hun, nej svarede jeg. Jeg har jo ikke ond i ledene og mine arme og ben er stadig voldsomt stærke. Jeg har kun ondt i hoved. Hun gik ud og de diskuterede på twi, det eneste ord jeg forstod, var malaria. Så hun kom ind med malaria medicin. Jeg tog de 4 piller men det hjalp ikke rigtigt, jeg kogte stadig og oven i alt det var min mobil helt tom for taletid. Det hjalp bestemt ikke, så der lå ynkelige Therese med tåre løbende ned af kinden. Min værtsmor kom ind og var helt forvirret. Hvorfor græder du, mit hoved svarede jeg. Nej stop med at græde, hun ruskede mig lidt i armen. Her i Ghana græder voksne mennesker bestemt ikke og de kom alle ind for at se på mig. Til sidst fik jeg nogle painkillers og de hjalp voldsomt godt. Jeg fik lånt en sms og fik skrevet hjem til mor. Der gik halv anden time og så ringede telefonen. Det var så dejligt først snakkede jeg med Mor, så med far og så med Rolf Erik og det hjalp rigtig godt på hoved. Så ringede Ian senere og jeg følte mig næsten frisk. Næste morgen fik jeg kæmpet mig op og fik købt tale tid og så lå jeg ellers i sengen igen. Og fik min malaria medicin for anden dag i træk. Jeg fik skrevet med André og det var også rigtig dejligt. Jeg lå bare i min seng fordi kroppen var udmattet med følte mig ellers frisk i hoved, så jeg fik hørt en masse musik på min i-pod og læst en hel bog. Så nu har jeg ikke flere bøger tilbage. I morges havde jeg det meget bedre og da min søster var den eneste hjemme smuttede jeg på arbejde. Det gik fint nok, vi var mange så jeg kunne slappe lidt ekstra af. Da jeg kom hjem igen var min værtsmor hjemme. Var du på babybørnehjemmet? Ja svarede. Euh (det siger de hele tiden) Strong woman!
Jeg føler mig frisk i dag og har fået min sidste omgang medicin. Jeg er stadig ikke overbevist om at det var malaria, for jeg fik ikke taget nogen test, men det vigtigste er at jeg er frisk igen, så det er dejligt

(27-09-08) Nu er papirarbejdet igang vedroerende flytningen og saa haaber jeg det vil ske i den naermeste fremtid!