Også sådan noget som at spise med kniv og gaffel – hvad er det? Jeg spiser kun med ske, de andre spiser selvfølgelig med hænderne, men det har jeg nægtet så længe jeg er på babyhjemmet.
Et glas – hvad er det? For det meste drikker jeg vand fra poser, men i ny og næ når jeg vil forkæle mig selv køber jeg en vand på falske. Jeg er overbevist om at 2-3 dage efter min hjemkomst vil alt det være ved det normale igen.
I dag har jeg vasket alt mit tøj og familien er imponeret over stilen. AFRICAN WOMAN! Og mine sandaler skal vaskes hver uge, de bliver hurtigt rødbrune af støvet.
For hver dag der går, bliver det varmere og varmere. Jeg frygter mere og mere tørke perioden.
I aften skal vi frivillige som ikke er ude og rejse (Hannah, Melanie, Silje og jeg) holde pige aften. Se en film eller to, hvis der vel og mærke er strøm i aften, og ellers hygge. Det glæder jeg mig meget til og vi er alle enige om at det er vigtigt at lave planer i weekenden så man har noget at se frem til.
I går på babyhjemmet var kaos. De ansatte har alle forskellige rutiner og det er som oftest svært at spå hvad de vil. Men da vi kom løb alle rundt uden bleer hvilket medfører en sørens masse tis på gulvet. To af de største drenge lagde også en ordentlig glat på gulvet hver. Wow det var en slem omgang og de ansatte var ikke til at finde nogle steder. Endelig fandt jeg dem hvor de spiste nogle rester af babyernes mad. Det er helt klar en kultur forskel. Her har de god tid og skal endelig ikke stresse med noget. Det er ret svært nogle gange når man er vant til lidt struktur. Men tag endelig ikke fejl – mange af de ansatte er virkelig søde og de er meget interesseret i vores kultur og hvordan vi gør tingene hjemme.
En anden ting jeg virkelig prøver at få styr på er familiestrukturen her i Ghana. Jeg har snakket meget med min værtsdad og værtsstorebror om det. Niecer og nevøer siger alle mam og dad til deres onkler og tanter. Og kusiner og fætre er søstre og brødre. Meget indviklet og det er kun for to uger siden jeg virkelig fandt ud af hvem der var mine "rigtige" værtssøskende. Min ene værtsbror mødte jeg i Kumazi. Jeg troede ikke på at det var min værtsbror for ham og værtsdad de hilste knapt nok på hinanden og det var et stykke tid siden de havde set hinanden. Meget underligt syntes jeg, som uden tvivl vil hoppe i armene på far når jeg ser ham. Nå men uh det er svært at skrive ned for mange siger noget forskelligt og jeg er ærlig talt lidt forvirret. Min værtsbror fortalte mig at han KUN ringede til sine forældre når han manglede penge (han er vel og mærket 22 år). Han havde intet at snakke med dem om mente han. Da han var lille havde de arbejdet hele tiden og havde ikke tid til ham, hvorfor skulle han så have tid til dem nu? Dette var svært for mig at forstå. Hans mindre søskende er mere knyttet til deres forældre og det mente han var svagt. At stå på egne ben var vejen frem. Da han fandt ud af at jeg havde betalt min rejse selv så han meget forvirret ud. Jamen det er jo forældrenes pligt. På ingen måde forklarede jeg ham. Jeg er stolt af at jeg er taget på denne rejse og det er MIN rejse og derfor er det også fedt selv at have arbejdet sig til den. Efter lidt diskussion syntes han nu alligevel det var meget fornuftigt. Her har de unge intet fritidsjob så længe de går i skole og er derfor afhængige af forældrenes penge. Alt syntes at gå op i penge her.
Men min værtsdad og jeg snakkede om babyhjemmet. Han var forvirret sagde han – jeg forstår ikke at du siger at nogle gange kommer familiemedlemmer på besøg til børnene? Der vil altid være et familiemedlem der kan tage sig af babyen og han forstod ikke hvorfor de var sendt på babyhjemmet. Han mente at alle babyerne var forladte børn. Jeg forklarede at det oftest var meget fattige familier babyerne kom fra og der indskød han at der altid ville være en lidt velhavende i familien der ville kunne tage sig af dem. Her tænker jeg at det ikke bare er at tage sig af en baby. Men at det kræver tid og vilje. Men sådan ser de ikke på det her. Min værtsfamilie har taget sig af en del op gennem årene og ja blandt andet Copy der nu bor her. Men min værtsdad havde dog også en lille indsigt i det "vestlige" familie system hvor det for det meste bare var forældre og børn under samme tag.
Her ville en familieforsamling rumme flere 100 sagde han og mente også selv at det lige var i overkanten.
(31-10-2008) I dag er jeg ude og rejse med Melanie og Hannah. Vi er i det fantastiske Hand in Hand community igen. Her er så stille og fredligt, rendende vand og virkelig gode madrasser. LUKSUS! Vi var i en abe landsby i dag og er nu meget trætte. Vi ligger alle og læser eller skriver samtidig med vi hører musik på min bærbare. Melanie har lige fået tilsendt vingummi bamser og det er virkelig godt at få lidt vingummier.
I tirsdags kom doktoren på besøg i babyhjemmet. Jeg var meget nysgerrig over hvor meget han nu undersøgte børnene, så jeg sad og så på med lille Issac i armene. Han rørte ingen af babyerne, men lyttede kun til de ansattes beretninger. Jeg spurgte til sidst om alle skulle tjekkes. Nej det skulle de ikke, skule Issac spurgte jeg? Prøv at se hans hånd – jeg kiggede, men så intet. Hun viste mig hans lille højre hånd og jeg så at de to midterste fingre ikke kunne strækkes ud. (lidt ala den der scary movie hånd). Hun ville have mig til at spørge ham, så jeg satte mig ned og var meget meget høflig. Han kiggede på den og prøvede at strække fingrene ud, uh det havde jeg ikke nerver til at se på, selvom det ikke så ud til at genere Issac. Konklusionen var at jeg skulle komme på hospitalet med ham næste morgen kl. 8. Det syntes jeg lød vildt spændene og glædede mig helt vildt.
Næste morgen drog Issac, en mand fra babyhjemmet, to andre og jeg på hospitalet efter nogle få timers forsinkelse. Issac kom i en helt ny ren hvid pyjamas og jeg fik klare instrukser om at holde ham i mine arme hele dagen. Vi satte os ind i bilen og der fløj øjnene op. Han tog min hånd og kiggede nysgerrigt omkring. Da vi kom over på hospitalet kiggede alle på os. Og folk var ikke genert for at spørge om han var min unge. Det var virkelig mange mennesker. De har ikke egen læge her som i Danmark, så alle tager på hospitalet. Men hvad kan man sige, han opførte sig helt legendarisk. Han græd ikke på et eneste tidspunkt og fald i søvn i mine arme under den lange ventetid. Vi fik leget meget og det var en rigtig dejlig følelse at have lidt alene tid med ham. Han vågnede op inde i x-rayen og jeg jeg var sikker på at han ny ville græde, men nej han fandt det sjovt at vi var tre til at holde ham nede mens han sparkede i leg. Vi fik alle rynkendragter på og billederne blev taget efter et par forsøg. Men ærligt talt så er det jo ikke let at få en lille dreng til at holde fingrene strakt! Konklusionen af alt dette var at en operation.
Da vi kom tilbage til babyhjemmet gjorde jeg ham klar til sin middagslur, det var først da jeg rejste mig og gik han begyndte at græde. Og nu griner han helt vildt hver gang han ser mig og det bliver ubehageligt hårdt når jeg skal forlade dem alle.
Her har vi lille Issac som nu kan sidde helt selv!(08-11-08) På hospitalet var der læger der friede til mig og politimænd i uniform har skam også friet. Det er meget underholdene. Specielt når de finder ud af at jeg "kun" er 19. De tror alle jeg er så gammel pga. min højde? Hernede kan man sige man er "kendt" på en halvnegativ måde. Det er ikke nogen hemmelighed at alle er besat af penge i dette land. Det er ikke meget twi jeg forstår, men pengebeløb kender jeg nu og overalt bliver der snakket om det. På gaden, i radioen og i tvet.
Men services for vi ikke rigtig noget af og de fleste prøver ihærdigt at få lokket penge ud af os. Specielt taxa’erne, hver gang aftaler vi en pris og når vi så stopper vil de have det dobbelte. I starten betalte jeg, men nu er jeg meget stædig. Sidst blev alle vagterne tilkaldt og alle sagde "Du er jo hvid, så giv ham nu bare det ekstra" No way, så det endte med jeg fik alle mine penge igen og jeg gik.
Oh og slangerne er ved at dukke mere og mere op. Forleden dag blev Hannahs værtsfar vækket midt om natten af deres nabo. Han var blevet bidt af en slange inde i sit eget hus og havde brug for et hurtigt lift til hospitalet. Argh! Og for tre uger siden var der en slange over mit vindue (har jeg fået fortalt, jeg var heldigvis på arbejde) og sidst jeg sad i en taxa som var godt fuld begyndte de andre at skrige. Vi bakkede, kørte frem, bakkede, kørte frem og så bakkede langt tilbage. Der lå der en kæmpe helt sort slange og bed ud efter taxaen. Han gav den gas og kørte over den en sidste gang. De forklarede mig at den havde langet ud efter vinduet på førersædet. Nu sørger jeg altid for at lukke vinduerne.
Og her forleden var det et helt ualmindeligt voldsomt tordenvejr. I en halv time var den lyn og torden på samme tid lige over hovederne på os. Jeg fik klar besked på at blive inden døre, mens min værtssøster måtte ud i køkkenet og hente maden. Jeg var gennemblødt efter min løbetur hjem fra babyhjemmet i regnvejret og havde taget mine hvide shorts på. Da hun kom igen havde hun ikke taget en ske med og jeg måtte derfor spise med hænderne. Vi fik kenkay med en omgang oliesovs.
For det første var det virkelig varmt, for det andet grinede alle af min teknik og for det tredje var der selvfølgelig hul i min skål (ja skål, så meget spiser vi) så jeg havde røde store palmoil pletter over alt på mine hvide shorts. Det var aftenens underholdning for familien og jeg måtte side ude på wc’et med regnvand og sæbe, men jeg fik det hele væk og de er igen hvide.
De tre andre danskere tager hjem før tid nu her i november, så jeg er den eneste "dansker" tilbage. Dette er meget underligt da en del ferieplaner ryger lige i vasken. Men jeg har det godt her og er utrolig heldig over at have Hannah ved min side. Uden hende havde denne tur ikke være så fornøjeligt og vi er lige nu ved at planlægge julen og nytåret. For at sidde alene juleaften er ikke lige det mest underholdende, må jeg sige. Jeg er ret sikker på at værtsfamilien ikke gør det store nummer ud af julen, så min plan er at sidde under et palmetræ på et lækkert beach-resort.
Lad mig slutte af med at sige at jeg var så utrolig mæt og fornøjet i går. En af Lous venner er i Ghana og medbragte os hver en omgang pombernikkelbrød og en dåse Fåborg leverpostej. Nu er situationen jo den at jeg ikke har noget køleskab, så hvis der først blev taget hul måtte det hele spises. Wow det smagte godt og 250 g pombernikelbrød og en dåse Fåborg leverpostej senere var jeg utrolig mæt. Men det var nok det bedste jeg har fået ind til videre. Her er der kun helt hvidt brød og intet pålæg hvilket er meget "hårdt". Haha så hvis der er nogle der har alt for meget Fåborg leverpostej og pombernikelbrød i huset, så er de mere end velkomne til at sende det. Jeg lover jeg vil nyde hver en bid. Haha
Og nu skal jeg mødes med de andre og så vil vi begive os hen mod internetcaféen og jeg håber det virker..
Men services for vi ikke rigtig noget af og de fleste prøver ihærdigt at få lokket penge ud af os. Specielt taxa’erne, hver gang aftaler vi en pris og når vi så stopper vil de have det dobbelte. I starten betalte jeg, men nu er jeg meget stædig. Sidst blev alle vagterne tilkaldt og alle sagde "Du er jo hvid, så giv ham nu bare det ekstra" No way, så det endte med jeg fik alle mine penge igen og jeg gik.
Oh og slangerne er ved at dukke mere og mere op. Forleden dag blev Hannahs værtsfar vækket midt om natten af deres nabo. Han var blevet bidt af en slange inde i sit eget hus og havde brug for et hurtigt lift til hospitalet. Argh! Og for tre uger siden var der en slange over mit vindue (har jeg fået fortalt, jeg var heldigvis på arbejde) og sidst jeg sad i en taxa som var godt fuld begyndte de andre at skrige. Vi bakkede, kørte frem, bakkede, kørte frem og så bakkede langt tilbage. Der lå der en kæmpe helt sort slange og bed ud efter taxaen. Han gav den gas og kørte over den en sidste gang. De forklarede mig at den havde langet ud efter vinduet på førersædet. Nu sørger jeg altid for at lukke vinduerne.
Og her forleden var det et helt ualmindeligt voldsomt tordenvejr. I en halv time var den lyn og torden på samme tid lige over hovederne på os. Jeg fik klar besked på at blive inden døre, mens min værtssøster måtte ud i køkkenet og hente maden. Jeg var gennemblødt efter min løbetur hjem fra babyhjemmet i regnvejret og havde taget mine hvide shorts på. Da hun kom igen havde hun ikke taget en ske med og jeg måtte derfor spise med hænderne. Vi fik kenkay med en omgang oliesovs.
For det første var det virkelig varmt, for det andet grinede alle af min teknik og for det tredje var der selvfølgelig hul i min skål (ja skål, så meget spiser vi) så jeg havde røde store palmoil pletter over alt på mine hvide shorts. Det var aftenens underholdning for familien og jeg måtte side ude på wc’et med regnvand og sæbe, men jeg fik det hele væk og de er igen hvide.
De tre andre danskere tager hjem før tid nu her i november, så jeg er den eneste "dansker" tilbage. Dette er meget underligt da en del ferieplaner ryger lige i vasken. Men jeg har det godt her og er utrolig heldig over at have Hannah ved min side. Uden hende havde denne tur ikke være så fornøjeligt og vi er lige nu ved at planlægge julen og nytåret. For at sidde alene juleaften er ikke lige det mest underholdende, må jeg sige. Jeg er ret sikker på at værtsfamilien ikke gør det store nummer ud af julen, så min plan er at sidde under et palmetræ på et lækkert beach-resort.
Lad mig slutte af med at sige at jeg var så utrolig mæt og fornøjet i går. En af Lous venner er i Ghana og medbragte os hver en omgang pombernikkelbrød og en dåse Fåborg leverpostej. Nu er situationen jo den at jeg ikke har noget køleskab, så hvis der først blev taget hul måtte det hele spises. Wow det smagte godt og 250 g pombernikelbrød og en dåse Fåborg leverpostej senere var jeg utrolig mæt. Men det var nok det bedste jeg har fået ind til videre. Her er der kun helt hvidt brød og intet pålæg hvilket er meget "hårdt". Haha så hvis der er nogle der har alt for meget Fåborg leverpostej og pombernikelbrød i huset, så er de mere end velkomne til at sende det. Jeg lover jeg vil nyde hver en bid. Haha
Og nu skal jeg mødes med de andre og så vil vi begive os hen mod internetcaféen og jeg håber det virker..
Og det gjorde det og nu har jeg lagt lidt billeder ind.. Foerst et af Melanie, Hannah og jeg i min stue..
Her ser i mine vaertsforaeldre der spiser aftensmad
Lidt kikset, men her kan i faa et indblik i at Ananas saesonen snar er godt i gang..
Her er den lille ny pige som er foedt alt for tidligt. Her er hun 40 dage gammel.
2 kommentarer:
Hei Therese!
Endelig får du livstegn fra meg, og det var Andre som måtte hjelpe meg. Forstår du har hatt litt tøffe dager innimellom, men du klarer utfordringene.Ser du koser deg med de mørke babyene. Jeg drar til Las Vegas på fredag.
Ha det godt Therese og ta vare på deg selv. En god klem!
(Mormor)
Send en kommentar